Gem dit kundekort ved at åbne denne side på din telefon.
Læs mere om kundekort her
Gem dit kundekort ved at åbne denne side på din telefon.
Læs mere om kundekort her
I forbindelse med de nye klimakrav fra 2023 vil du støde på to forkortelser, som er gode at kende til.
LCA er en forkortelse for det engelske udtryk Life Cycle Assessment. På dansk kalder vi det en Livscyklusvurdering. En livscyklusvurdering er en vurdering af miljøbelastningen for et materiale eller et helt byggeri. Man vurderer hele kæden fra” vugge til grav”, dvs. hvor meget materialet belaster miljøet fra det udvindes som råmateriale, til fremstilling, transport, brugen af det, vedligeholdelse og til sidst bortskaffelse eller genbrug. Fra 2023 stilles der krav til, at bygherren skal dokumentere et nybyggeris klimapåvirkninger med en LCA.
EPD er en forkortelse for Environmental Product Declaration. På dansk hedder det en Miljøvaredeklaration. Det er et dokument, hvor du kan finde oplysninger om et bestemt byggemateriales indvirkning på miljøet. Der findes flere former for EPD’er. De kan rangordnes efter kvaliteten af den data, de indeholder. Produktspecifikke EPD’er er dokumenter, der er lavet for et specifikt materiale eller produkt. De produktspecifikke EPD’er er at foretrække. Findes der ikke en produktspecifik EPD, kan man i stedet bruge en branchespecifik EPD og til sidst en generisk EPD. EPD’er kan bruges til at udarbejde en LCA for et byggeri.