STARKs bæredygtighedsteam

STARK har et stærkt og kompetent bæredygtighedsteam, der favner bredt.

Bæredygtighedsteamet sikrer integreret fokus på miljøvenlighed gennem hele værdikæden - fra materialerne produceres til vores kunders byggerier står færdige, og gerne videre derfra for at sikre, at materialerne efterfølgende kan genanvendes. Dermed har vi en enestående mulighed for at bidrage til at nedbringe klimabelastningen i byggeriet og gøre vores til at nå i mål. Læs mere om vores klimamål her. 

Kristian Fribo er bæredygtighedschef og har en stor viden om produktion og certificering af materialer samt stor erfaring med leverandørerne. 

I en årrække har han varetaget stillingen som Senior Sourcing manager i STARK Group og har samtidig været ansvarlig for STARKs Svanemærke-, FSC®- og PEFC-certificeringer af produkter til de nordiske markeder. Han har blandt andet stået i spidsen for den største gruppecertificering i Nordeuropa tilbage i 2009. 
Han er uddannet skovingeniør i Danmark og har en fortid i træindustrien. I midten af 00’erne var han med til at opbygge et indkøbsnetværk af certificerede skove og savværker i Østeuropa, inden han i 2007 blev ansat i STARK. I dag sidder han i bestyrelsen for FSC Danmark, der arbejder for at fremme ansvarlig skovdrift og har bred opbakning fra internationale organisationer som WWF og Verdens Skove.
Kristian Fribo skal løfte STARK til næste niveau inden for alle produktkategorier og sikre kompetent rådgivning om bæredygtighed bredt set.

Kent Fonseca er national projektleder inden for bæredygtighed. Han er trælast-uddannet og har 27 års brancheerfaring. Gennem sine 27 år har han siddet med både salgs- og logistiksiden i STARK. Bæredygtighed har altid været meget vigtigt for Kent Fonseca – både i arbejdet og privat kalder han sig selv for klimakriger, og synes bæredygtighed er en af de vigtigste agendaer. Han har været med til at udvikle GENTRÆ-konceptet og båret det fra et forsøgsprojekt, med støtte fra Realdania, til et nyt forretningsområde.

Gennem sin tid hos STARK har Kent afholdt +500 kundemøder. I forbindelse med de nye klimakrav i bygningsreglementet fra 2023 har han også rejst rundt i landet med dialogmøder for at klæde håndværkerne godt på til at leve op til de nye krav. Kents arbejde favner bredt, og han er en mester i at tale med aktører i hele værdikæden.

Louise Askær-Hune er Group Head of Sustainability i STARK Group. Siden 2015 har hun arbejdet med det strategiske fokus indenfor bæredygtighed i STARK Group. 

Louise Askær-Hune har en ph.d. indenfor klima og biogeokemi samt erfaring som miljøkonsulent og rådgivende ingeniør. De sidste syv år har Louise stået i spidsen for STARK GROUPs miljø- og klima-indsats og det strategiske arbejde med bæredygtighed. Hun har deltaget i regeringens Klimapartnerskab for Handel samt været med til at vinde Realdanias Circular Construction Challenge for STARKs første cirkulære produkt, GENTRÆ.

Læs mere om STARKs bæredygtighedspolitik og vores code of conduct

 

Bæredygtighedsambassadører

Udover vores hovedteam inden for bæredygtighed har vi også vores bæredygtighedsambassadører. De er uddannet i at vejlede kollegaer og kunder i miljøvenligt byggeri. Find en oversigt over vores ambassadører og læs mere om dem her.